Paneret kyllingefilet med sauce tatare

Det her er comfort food. Det minder mig om da mine unger var små og vi skulle ud og feste og de blev spist af inden babysitteren kom……..

Er stadig selv fan af denne ret og spiser den gerne uden at vi skal ud og feste! Nu er det jo os der er hjemme og ungerne der er ude at feste…….


Paneret kyllingefilet med sauce tatare
8-10 stk kyllingefilet
2 skiver hvedebrød (ca. 75 gr)
2 spsk sesamfrø
Salt og peber
1 æg
Rigelig raspkimolie til stegning

Rist brødet. Blend herefter brødet til krummer. Bland brødkrummer med sesamfrø, salt og peber.
Pisk et æg let sammen i en dyb tallerken. Læg ”raspen” i anden dyb tallerken.
Dup kyllingefileterne tørre i køkkenrulle. Dyp dem i æg og vend dem herefter i raspen.
Opvarm en pande. Når panden er varm så tilsæt rigelig raspkimolie. Steg fileterne gyldne og sprøde ca. 3-4 minutter på hver side. Lad kyllingefileterne dryppe af på køkkenrulle.

Råkost
3-4 gulerødder
2 æbler
1 bundt koriander
4 spsk basilikumolie
1 lime
Salt og peber

Rengør gulerødder og riv dem fint. Riv æblerne lidt grovere. Hak koriander og bland sammen med gulerødder og æble.
Hæld basilikumolie over sammen med saften fra en lime. Smag til med salt og peber.

Sauce tatare
1dl mayonnaise (Hellmanns)
1 dl cremefraiche 18%
1 spsk grov sennep
2 spsk kapers
2 spsk hakkede cornichoner
1-2 spsk hakket dild
1-2 spsk hakket koriander
1-2 spsk hakket estragon

Bland mayonnaise og cremefraiche sammen med sennep. Rør de resterende ingredienser i og rør sammen.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.