Appelsinkylling

Første julebillede her på bloggen……Jeg har arbejdet med jul længe og jeg har været sammen med julekugler og julemad i de sidste mange uger. Det er arbejdslivet for en madskribent! ER nu ved at være igennem jul og nytår, så inden længe tager jeg hul på det nye år 2021 med opskrifter…..så kører hjulet endnu en runde😄💫💛

Appelsinkylling er en af mine yndlingsretter – det er nemt og smager bare så godt!

God fornøjelse🤗

 

Appelsinkylling

Ingredienser

  • 4 personer
  • 1 stor landkylling
  • 2 appelsiner
  • 3 kviste rosmarin
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. chiliflager
  • salt og peber
  • 3 spsk. olivenolie
  • Bulgursalat:
  • 300 g grov bulgur
  • 200 g grønkål
  • 2 appelsiner
  • 50 g mandler
  • 1 bundt purløg
  • 3 spsk. olivenolie

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 gr.
  2. Skyl appelsiner. Riv skallen helt fint af den ene appelsin. Skyl og hak rosmarin helt fint. Bland appelsinskal sammen med rosmarin, spidskommen, paprika, chiliflager, salt, peber og olivenolie. Pres saften fra den revet appelsin ned i marinaden. Skær den anden appelsin i både.
  3. Pensl kyllingen med marinaden. Kom appelsinbådene ind i kyllingen. Læg kyllingen i en bradepande. Steg kyllingen i godt en time. Test om kyllingen er klar ved at skære et snit ved lårene. Er kødsaften klar er kyllingen færdig.
  4. Kom bulgur i en skål og hæld 2,5 dl kogende vand over. Dæk skålen til med film og lad bulgur trække i 10 minutter. Løsn bulgur med en gaffel.
  5. Riv grønkålen fra stilken og hak den groft. Kom grønkål i et dørslag og hæld kogende vand udover så kålen lige falder sammen.
  6. Bland hakket grønkål sammen med bulgur. Skær skallen af appelsinerne og skær den i skiver. Rist mandlerne på en pande til de dufter. Hak purløg. Bland appelsin, mandler og purløg i bulgursalaten sammen med olivenolie, salt og peber.
  7. Skær kyllingen for og server bulgursalaten til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.