Salat med mormor-dressing

Grydestegt kylling, skilt sovs, nye kartofler kogt med løvstikke og rabarber relish! Så er der kun én ting der mangler for at fuldende hele måltidet!
Ægte dansk hovedsalat med mormor dressing.
Da jeg var barn havde min mor en køkkenhave, hvor vi hvert år dyrkede ærter, radiser, salat og mange andre ting.
Det bedste var at gå ud i køkkenhaven og høste et hjemmedyrket salathoved…….. Selv om man ikke har en køkkenhave så finder man lige nu masser af frisk hovedsalat hos grønthandleren og i supermarkedet.

Antal personer: 6

2 stk. hovedsalat
2 dl fløde
1 citron
2 spsk sukker
Havsalt og friskkværnet peber

Skyl og slyng salaten tør. Hæld fløde i bunden af en salatskål. Pres citronsaft i skålen. Rør dressingen sammen med sukker, havsalt og friskkværnet peber. Smag dressingen til med evt. mere sukker eller citronsaft. Smagen skal være sur og sød på én gang.
Læg salat bladene i skålen. Vend salaten rundt med dressingen, lige før den skal spises……




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.