Rapskimolie fra Lehnsgaard


Lehnsgaard Rapskimolie
Sol og sommer på flaske

I går besøgte jeg Lehnsgaard og Hans Hansen på solrige Bornholm. Et fantastisk besøg, hvor vi lærte lidt om rapskimoliens mange gode egenskaber. Et sundt alternativ til smør og andre fedtstoffer. Rapskimolien fra Lehnsgaard er koldpresset, filtreret og helt uden tilsætningsstoffer. Rapskimolie har et højt indhold af enkelt- og flerumættede fedtsyrer og sammensætningen af fedtsyrer er ret unik og den er med til at øge kroppens forbrænding af fedt og det er jo ikke dårligt. Man får også masser af e-vitamin ved indtagelse af rapskimolie og ens immunsystem bliver styrket. Man siger at rapskimolien har mange af de samme positive virkninger som fiskeolie. Olien har en aromatisk smag af nødder og smagen er ren og mild. Det er i sandhed sundhed på flaske!
Personligt er jeg helt vild med citronolien. Den er super udover en tomatsalat eller rejer….Kun fantasien sætter grænsen.
Smagte en fantastisk muffin med æble og citronolie, det var en meget pikant smag. Smart at bage kager med rapskimolie som fedtstof!
Jeg vil straks fare i køkkenet og forsøge.
Vi smagte mayonnaise rørt på almindelig rapskimolie, super delikat og farven bliver smuk og solgul. Der findes også en rapskimolie med chili. Prøv at rør en mayonnaise på den mmmmmmm! Disse super olier findes stort set i alle supermarkeder…..Rapskimolie er 100% dyrket, presset og tappet på Bornholm.

Tip til stegning anbefalet af Hjerteforeningen:
Hæld olien på en varm pande og skru ned for varmen, hvis olien sprutter. Steg kød/fisk i 1-2 minutter på hver side og skru herefter ned for varmen og steg kød/fisk færdig.
Kød vendes flere gange under stegning og fisk vendes kun en gang.
Når kød/fisk er færdigstegt, tages det straks af panden. Så stopper stegning og der opsuges ikke unødvendigt fedtstof fra panden.
Kassér fedtstof fra panden.

One comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.