Category Archives: Uncategorized

Uncategorized

Æblesild og sennepsild

Skønne sild til frokost bordet, skyl ned med en enkelt snaps og sørg for at få hængekøjen til en god lur! Det er feriedage……

Æblesild
1 glas kryddersild
1 dl cremefraiche 18%
2 spsk mayonnaise
2 spsk hakket cornichon
½ rødløg i tern
1 rødt æble i tern
½ bundt persille

Rør cremefraiche og mayonnaise sammen. Bland cornichoner, rødløg og æble i. Klip sildefileterne i mindre stykker med en saks. Vend sildestykkerne .

Sennepssild
1 glas marineret sild
1 dl cremefraiche 18%
1 bundt hakket dild
1 spsk hvidvinseddike
2 spsk ravigotte
1 tsk grov sennep

Rør cremefraiche med hakket dild, hvidvinseddike, ravigotte og grov sennep. Klip de marinerede sildefileter i mindre stykker med en saks. Bland sildestykkerne i cremefraiche blandingen.

Uncategorized

Uncategorized

Kartoffel pizza

Der er ikke noget som nye kartofler, det er noget af det mest delikate. Nykogte kartofler med dild eller løvstikke smager skønt. Kartofler er fyldte med vitaminer og er sund kost.
Når nyopgravede kartofler fyldt med jord skal vaskes er det en god idé at bruge masser af groft køkkensalt med en lille smule vand. Herefter vend kartoflerne rundt og rundt med hænderne. Saltet fungerer som sliber og inden længe er jord og urenheder væk fra kartoflerne og de skal bare skylles efter med rent vand. Spis kartoflerne med skrald på der gemmer sig også vitaminer i skralden.

4 personer

Kartoffel pizza

1 rulle færdig tærtedej
1 stor bagekartoffel
2,5 dl cremefraiche 38%
1 bundt timian
Havsalt og peber
50 gr revet ost

Tænd for ovnen på 200 gr. Rul tærtedejen ud på bagepapir på en bageplade. Skrald kartoflen med en tyndskralder. Snit papir tynde skiver på et rivejern eller mandolin. Pensl dej bunden med olivenolie og smør herefter hele bunden med cremefraiche. Fordel kartoffelskiverne på hele bunden. Drys med frisk timian, havsalt og peber. Fordel den revet ost over pizzaen. Bag den i ovnen 15- 20 minutter til pizzaen er gylden og sprød.
Server eventuelt en sprød grøn salat til.
Kartoffelpizzaen smager også godt kold til frokost næste dag!

Uncategorized

Chokolademousse med cognac

Skal man bruge rå æg eller pasteuriserede æg?
Det er et valg man selv skal gøre…..Da jeg i sin tid var kogekone og lavede mad til mange mennesker var jeg ikke i tvivl, der brugte jeg altid pasteuriserede æg. For tænk hvis nogle blev syge pga. hvad jeg havde serveret. Hjemme i mit køkken er jeg mere afslappet omkring rå æg. Jeg spiser gerne rå æggeblomme fra et æg der er lagt af en høne med et godt liv. Jeg foretrækker friske æg til min mayonnaise og til min mousse, da jeg synes mit resultat bliver bedre, dog har jeg respekt for andres mening, så når jeg har gæster bruger jeg pasteuriserede æg, så mine gæster ikke kommer i et dilemma om de tør spise rå æg eller ej!
I den tid jeg boede i Belgien fandtes der overhovedet ikke pasteuriserede æg i dagligvarehandlen. I øvrigt var og er æg ikke engang placeret på køl i Belgien, Frankrig og Spanien….


Cognac mousse med og mandelkrokant

Mandelkrokant:
130 gr sukker
80 gr smuttede mandler

Smelt sukker til en gylden karamel. Mandler kommes i og ristes med i 2-3 minutter. Hæld det hele ud på bagepapir. Lad det afkøle fuldstændigt. Hak med en skarp kniv til groft smulder!

200 gr mørk chokolade
30 gr smør
4 æg (brug pasteuriserede æg, hvis man ikke tør med rå æg)
50 gr sukker
1 lille glas cognac

Smelt chokolade og smør over vandbad. Skil blommer og hvider fra hinanden. Pisk hviderne stive.
Pisk æggeblommer og sukker til det er cremet og hvidt.
Afkøl chokolade blandingen lidt før den røres sammen med cognac og de piskede æggeblommer.
Vend til sidst forsigtigt de stivede æggehvider i.
Fordel mandlekrokant i bunden af glas og herefter mousse Pynt med mere krokant på toppen. Sæt moussen på køl i mindst 3 timer
Tag moussen ud af køleskabet en halv time før servering.


Uncategorized