Category Archives: oplevelser

oplevelser

Nadia foodfanatic

Hjælp Nadia med at komme på afsted! Din stemme kan være afgørende for hun bliver valgt bare klik på linket. Bare et klik og skønne Nadia har en chance for at komme på madlavningskole……

http://www.cheffactor.ie/content/competition-entries/delicious-thai-green-curry-chicken-and-sweet-basil

oplevelser

Monini

Jeg har fået et helt nyt forhold til olivenolie efter vores besøg hos Monini. Vi var 4 glade madskribenter der var afsted med Haugen gruppen som importerer Monini olivenolie i Danmark. I disse dage nede i skønne Spoleto plukker man oliven på livet løs, for det er nu høsten skal i hus. De plukkede oliven opbevares i kasser i max. 24 timer før de kommer i olivenmøllen og presses til olivenolie. Vi har var så heldige at smage olivenolie der kun er én dag gammel. Farven er grøn og smagen er som nyslået græs, æble, avocado og peber. Senior Monini himself er tredje generation i familiefirmaet. Al olivenolie der fremstilles, er smagt til af ham personligt. Olivenolie er lidt ligesom vin……. Der findes mange forskellige arter oliven og sammensætningerne giver meget forskellig smag. Så man blander forskellige typer olivenolie for at opnå den ønskede smag.
Frisk ufiltreret olivenolie er det bedste man kan få og det sundeste. Hel ny jomfruolie indeholder rigtig mange antioxidanter. I november lancerer Monini i Føtex en ufiltreret olivenolie der er presset på første høst, jeg glæder mig til at kunne købe den.
Rist lidt brød og hæld lidt af olien over, og haps……En super enkel og meget velsmagende snack.

oplevelser

Skønne Tina



Skønne Tina er en fantastisk blomsterkunstner. Jeg har lige modtaget en invitation fra hende, som jeg gerne vil dele med jer.
Tina skriver:

Den skønne Juletid nærmer sig…
I den anledning inviterer jeg til åbent hus i s k ø n n e b l o m s t e r blomsterværksted. Weekenden den 6. og 7. november kl. 11-15.
Jeg byder på skønne store og små olivenhjerter og kranse til dør og vindue. Her vil være hyggelige adventskranse, yndige rosendekorationer, samt skønne gamle potter med decemberlys, juleløg og papirklip
Juleblomster/planter og juleløg kan naturligvis tages med på dagen. Bestil gerne fra juletingene hvad du ønsker, så har jeg det klar til aftalt tid.
Hjerteligt velkommen Tina

Rosendalsvej 5; 3140 Ålsgårde; tlf. 2567 1284

Jeg kan kun anbefale et besøg og lad dig forføre af hendes kunst med blomster. Klik også ind og se hendes inspirerende hjemmeside.
http://skonneblomster.dk/cms/da-dk/Blomstervaerksted

oplevelser

Peter Beier

Hjertet bløder for chokolade!
Peter Beier er uddannet konditor og herefter chocolatier. Valget på uddannelse var nemt. Peter elsker piger og fandt ud af, at vejen til kvinders hjerter går via chokolade. Der sker noget med os kvinder når vi får chokolade…….Så det bannede vejen for Peter Beier.
Peter Beier gjorde Magasin du Nord chokolade, efter lidt støvet image, til en kæmpe succes.
Behovet og lysten til at selv at bestemme var starten til at blive selvstændig.
Peter Beier har mange visioner og ambitioner og han er et passioneret menneske.
Nogle at ønskerne for fremtiden er opkøb af mere plantage. Blive selvforsynende med bær og frugter fra egen have og plantage.

Det var en grå og lidt regnfuld eftermiddag da jeg sad i min bil på vej til Gurre for at besøge Peter Beier sammen med 11 andre madpublicister. Jeg var lidt nede af en bihulebetændelse men havde taget mig sammen, da jeg var arrangør.
Jeg drejer ned af en meget lang og smuk allé og er spændt på at se hvad der venter. Alléen fortsætter med et skilt der, indikerer Peter Beier, butik til venstre med en nyplantet allé. Jeg parkerer i gavlen af en fascinerende bygning.
Jeg går ind i chokoladens verden. Her dufter af chokolade og man bliver mødt af smilende hvide kitler der viser én ovenpå, hvor Peter Beier står klar med champagne også i hvid kittel.
Vi kommer ind og sidde i et undervisningslokale. Hvor der er kuglepenne og undervisningshæfter til os. Til venstre kan man kigge ind til ægte kakaotræer plantet i store potter. En glasrude adskiller os fra ”junglen i den Domikanske Republik”, hvor Peter Beier har sin egen kakaoplantage. Derinde på den anden side af glasruden er temperatur og luftfugtighed identisk med junglen. Mini plantagen har Peter skabt for at de ansatte, chokolade passioneret almindelige mennesker kan forstå kakaobønnes lange vej til ganen.
Al kakao fra Peter Beier er økologisk og der findes ikke børnearbejde eller slaveri på hans plantage på 15 hektar. Plantagen ligger på øen Hispagnola i Den Domikanske republik. Peter fortæller os flere gange om, hvor anderledes forholdene er derovre. Man skal tage dertil for at forstå det. For at forstå junglen og ikke bare se den som en grøn mur, skal man have en guide der viser rundt.
Globalt er kakaoproduktionen fordelt med 60% i Afrika og 40% andre steder.
Et kakaotræ giver 1kg kakaobønner om året. Så det kræver en del træer!
Vi lærte meget om kakaoens vej til chokolade og jeg kan kun anbefale andre at melde sig til et kursus hos Peter Beier. Alle kan melde sig!
Vi fik også lov at smage os igennem 16-17 stykker udsøgt chokolade.
Der blev smagt, spist, drukket og grinet. Peter fortalte at chokolade kan i større mængder have den effekt at enten bliver man træt eller så bliver man opstemt. Vi var flere opstemte! Vi fik også at vide at chokolade indeholder rigtig mange antioxidanter. Så spis 100 gr mørk chokolade ved en begyndende forkølelse, det svarer til 45-50 æbler og du vil være kureret.
Absolut en kur jeg vælger at tro på. Jeg var frisk og rask da jeg kørte hjem! Efter at have smagt rigeligt chokolade, tog vi tøj på og gik ud i den friske luft hvor vi så den smukkeste køkkenhave, idyllisk drivhus, nyplantet frugtplantage, heste, køer, grise, ænder og gæs!
Man niver sig i armen! Alt er ordentligt, gennemtænkt og velholdt. El-hegn er på solenergi, frugt og grønt økologisk ligesom de kære dyr.
Gården er et gammelt Blåkors hjem. Der nænsomt er sat i stand til at huse familien Beier. Chokoladeproduktion, kursus lokaler, kakaoplantage og butik har til huse i den gamle kostald.
Jeg kan kun igen anbefale at tage forbi og opleve dette chokoladeparadis.
Efter frisk luft og vandretur kom vi tilbage til en overdådig buffet med liflige vine. Vi blev virkelig trakteret.
Naturligvis sluttede vi med chokoladefondue med hvid, fløde og mørk chokolade og frisk frugt.
Så gik elektriciteten i Nord Sjælland. Snakken fortsatte lystigt i stearinlyset skær. Vi var ikke til at smide ud! Kl. 20.30 sagde vi farvel og vi fik alle overrakt 500 gr fyldt chokolade.
Det var nogle glade, mætte og opstemte madpublicister der tog afsked efter et fantastisk besøg i Peter Beiers chokoladeparadis.

Kig ind på Lone Kjærs blog og se de skønne billeder fra vore besøg hos Peter Beier på Ørsholt Gods:

oplevelser

Rapskimolie fra Lehnsgaard


Lehnsgaard Rapskimolie
Sol og sommer på flaske

I går besøgte jeg Lehnsgaard og Hans Hansen på solrige Bornholm. Et fantastisk besøg, hvor vi lærte lidt om rapskimoliens mange gode egenskaber. Et sundt alternativ til smør og andre fedtstoffer. Rapskimolien fra Lehnsgaard er koldpresset, filtreret og helt uden tilsætningsstoffer. Rapskimolie har et højt indhold af enkelt- og flerumættede fedtsyrer og sammensætningen af fedtsyrer er ret unik og den er med til at øge kroppens forbrænding af fedt og det er jo ikke dårligt. Man får også masser af e-vitamin ved indtagelse af rapskimolie og ens immunsystem bliver styrket. Man siger at rapskimolien har mange af de samme positive virkninger som fiskeolie. Olien har en aromatisk smag af nødder og smagen er ren og mild. Det er i sandhed sundhed på flaske!
Personligt er jeg helt vild med citronolien. Den er super udover en tomatsalat eller rejer….Kun fantasien sætter grænsen.
Smagte en fantastisk muffin med æble og citronolie, det var en meget pikant smag. Smart at bage kager med rapskimolie som fedtstof!
Jeg vil straks fare i køkkenet og forsøge.
Vi smagte mayonnaise rørt på almindelig rapskimolie, super delikat og farven bliver smuk og solgul. Der findes også en rapskimolie med chili. Prøv at rør en mayonnaise på den mmmmmmm! Disse super olier findes stort set i alle supermarkeder…..Rapskimolie er 100% dyrket, presset og tappet på Bornholm.

Tip til stegning anbefalet af Hjerteforeningen:
Hæld olien på en varm pande og skru ned for varmen, hvis olien sprutter. Steg kød/fisk i 1-2 minutter på hver side og skru herefter ned for varmen og steg kød/fisk færdig.
Kød vendes flere gange under stegning og fisk vendes kun en gang.
Når kød/fisk er færdigstegt, tages det straks af panden. Så stopper stegning og der opsuges ikke unødvendigt fedtstof fra panden.
Kassér fedtstof fra panden.