Kogebøger

Mine kogebøger

Vild med rødder

Vild med rødder

Bagsidetekst:

”Vild med rødder” er en kogebog, der vil inspirere dig til mange forskellige retter med rodfrugter. Hver rodfrugt har fået sit eget kapitel, hvor jeg vil inspirere dig til de mange muligheder hver rodfrugt giver os.

Vi er nok mest vant til at spise blandede ovnbagte rodfrugter som er gået hen og blevet en klassiker men rodfrugter er bare så meget mere end at spise dem blandet og på den samme måde hver gang. Lad rodfrugterne blive en fast ingrediens i dit køkken. De vil give dig vitaminer, mineraler, styrke, vitalitet og frem for alt de vil mætte dig godt uden at du bliver økonomisk rippet. De er klimavenlige da de gror i Danmark og ikke skal rejse langt til din tallerken.

Spis dem stegte, dampede, moste, revne, bagte, i supper, syltede eller rå. Mulighederne er mange.

Rigtig god fornøjelse med at blive venner med alle rødderne!

Marie

 

Vild med bønner

Vild med bønner

– og alverdens bælgfrugter

Bønner, ærter og linser… hmmm… det er jo hippiemad… det er kun for vegetarer… det smager jo af ingenting… og er det ikke død-besværligt?… tænker mange sikkert.

I denne bog afliver Marie Melchior disse myter, og hun viser, hvordan man laver de lækreste, vildeste og smukkeste retter med bønner og alverdens bælgfrugter. Med krydderier, krydderurter og sprøde grøntsager får du sparket smag ind i bønner, linser og ærter, så de bliver dine favoritter i helt nye versioner end dem fra den glade hippietid!

Ude i den store verden har man siden tidernes morgen spist bønner og bælgfrugter – tænk bare på chili con carne med tørrede bønner fra Syd Staterne, dhal med linser fra Indien, hummus og falafel med kikærter fra Mellemøsten. Hele verdens retter står på rad og række på hylden i supermarkedet, uden at man tænker over det, når man går forbi. Så bring den store verden ind i dit køkken og få alverdens retter på menuen.   

Da kartoflen rykkede ind i Danmark glemte vi lidt bønnerne – men nu skal de tilbage på menuen. Bønner og bælgfrugter har så mange gode egenskaber, så her kommer bogen, der vil inspirere dig til at skabe smukke, nemme og dejlige supper, sammenkogte retter og salater med masser af farver, fylde og sundhed.

”Vild med bønner – og alverdens bælgfrugter” indeholder 50 opskrifter på hvordan du kan anvende bønner, linser og ærter, både tørrede, på dåse og friske i din daglige kost. Og hvis du ikke orker at udbløde bønnerne i vand så brug dem fra dåse i stedet.

Bogen henvender sig bredt til alle aldre, vegetarer, flexitarer og til den kødspisende. Så fyld maven op med bønner og bælgfrugter og bliv mæt på den gode måde, for de er sunde, smukke og fedtfattige. De indeholder masser af kostfibre, vitaminer og mineraler. Bønner og bælgfrugter er en super proteinkilde og så er det også en bæredygtig fødevare.

 

Morgenmad - spis dagen godt i gang

Morgenmad

Spis dagen godt i gang

Er du kørt fast med den samme flade ostemad eller de tørre havregryn morgen efter morgen? Fortvivl ikke, for med Marie Melchiors nye bog, Morgenmad, løber du ikke tør for idéer, der matcher dit liv – uanset om det er en hektisk mandag morgen eller en stille søndag.

Morgenmad indeholder 69 nemme, lækre opskrifter, der guider dig til både lyn-morgenmaden på farten, veggie-morgenmaden, morgenmaden til mange, hangover-morgenmad, morgencocktails og alle andre tænkelige morgensituationer.

Der er ingen grund til at stresse over tid og omfang, for opskrifterne er meget lette at gå til, og de fleste retter kan bikses sammen på 2-15 minutter. Alligevel er der mange raffinerede detaljer i maden, nytænkning og sammensætninger, der med garanti vil skabe overraskelse og lykke ved morgenbordet.

Ud over inspiration til din morgenmad deler Marie Melchior ud af sine gode tips, fx til det perfekte æg, den sprødeste granola og hjemmebagte boller, der imponerer i duft og smag.

Opskrifterne er opdelt i følgende afsnit:

Frø & gryn, Æg, Brød & boller, Toast, Bowls, Morgendrinks samt Vafler & pandekager.

 

bog1

Mad og kærlighed

Mad og kærlighed er to af de allermest nødvendige brændstoffer, for at vi kan leve og fungere. At lave mad er ofte forbundet med glæde, varme og fællesskab. MAD MED KÆRLIGHED er en inspirerende kogebog med nemme opskrifter, som giver os lyst til at gå i køkkenet og lave dejlig mad til dem, vi holder af.

Marie Melchior er madskribent ved flere danske magasiner, bl.a. Mad!, Mad & Bolig og Isabellas samt flere udenlandske, bl.a. Country Homes & Interiors og We love living.

 

 

 

 

 

 

 

bog2

Når livet er en fest

Når livet er en fest – Mad til gæster af Marie Melchior er en flot bog, der hjælper dig med at få styr på og ikke mindst få holdt flere, gode fester. Områderne Marie Melchior sætter fokus på er brunch, søndagsfrokost, eftermiddagskagebord, aftenfest, cocktailparty, grillfest, picnic, høstfest, tapasfest og decemberkomsammen.

Du får opskrifter og forslag til menuer, der let kan skaleres til få eller mange gæster, og som stadig er til at gå til uden for meget besvær, og til at forberede i god tid. Inklusive masser af ideer til hvordan du bedst planlægger, køber ind, dækker bord og pynter op.