Category Archives: Grøntsager

Grøntsager hovedret

Middelhavs spaghetti

 

Nogle gange løser middagen sig impulsivt til flere om bordet i mit køkken med spaghetti, tomater, parmesan og parmaskinke på lager. Med de fire hovedingredienser er der ikke langt til en super lækker og nem pastaret. Brug hvad du har af grøntsager sammen med pasta, er en god og nem måde at få tømt grøntssagsskuffen på. Jeg håber billede og opskrift giver inspiration til en impulsiv middag med flere om bordet.

God fornøjelse😋🤗🍎🧀🍝💚❣️

 

Middelhavsspaghetti

Ingredienser

  • 4 personer
  • 4 store tomater
  • 1 courgette
  • 2 røde pebre
  • 100 g parmaskinke
  • 50 g parmesan
  • 1 bundt basilikum
  • 300 g spaghetti
  • 1 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. sorte oliven
  • Dressing:
  • 2 spsk. balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl tomater og skær dem i kvarte. Skyl courgette og de røde pebre. Skær courgette i skiver på langs og så igen i mindre stykker. Skær peberfrugter i flade stykker.
  2. Grill grøntsagerne på en hed grill(pande) i 3-4 minutter på hver side.
  3. Tænd ovnen på 200 gr. Beklæd en bageplade med bagepapir. Læg skinken og tomater på pladen og bag i ovnen på midterste ovnribbe i 10 minutter.
  4. Høvl parmesanen i spåner med tyndskræller.
  5. Hak basilikum. Kog spaghetti al dente i kogende vand i 8-10 minutter. Hæld det kogende vand fra i et dørslag. Vend den kogte spaghetti med olivenolie. Bland spaghetti med de grillede grøntsager , ovnbagte tomater og basilikum. Smuldr den sprøde parmaskinke udover og drys med høvlet parmesan. Top med oliven.
  6. Rør balsamico og olivenolie sammen. Krydr med salt og peber. Hæld dressingen over retten.

fisk forret Frokost Grøntsager

Lakserulle

 

En nem forret til påskemiddagen – der stråler af forår med sprøde grøntsager. I stedet for den klassiske laksemad er det lækkert  at rulle laks om gulerod, agurk, avocado. Grønne asparges og radiser der er snittet tyndt på langs vil også egne sig.

Brug fantasien til hvilke sprøde grøntsager der skal i dine ruller.

Lakserulle

Ingredienser

  • 4 personer)
  • 2 avocadoer
  • 1 gulerod
  • 1 agurk
  • 4 stk. store rispapir
  • 4 skiver røget laks
  • 50 g lucernespirer
  • 2 spsk. sesamfrø
  • Tilbehør:
  • 1 bakke ærteskud
  • Goma dressing (købes hos asiatiske købmænd)

Sådan gør du

  1. Halver avocado, tag kødet ud med en ske, og skær i skiver.
  2. Skræl gulerod, og skær i tynde stave eller brug en julienneskræller. Skyl agurk, og skræl med en julienneskræller eller skær i tynde stave.
  3. Hæld kogende vand i en dyb tallerken, og lad det afkøle lidt. Dyp rispapir i varmt vand, mens man holder fast. Papiret skal bare lige blive blødt. Læg rispapir på et rent viskestykke.
  4. Kom en skive røget laks på papiret, og læg herefter en ”bane” med avocado, agurk og gulerod. Drys med lucernespirer og sesamfrø.
  5. Rul sammen til en rulle, og skær den over på midten.
  6. Pynt med ærteskud, og dyp i goma dressing.

forret Grøntsager

Asparges med Vesterhavsost

 

Lige om lidt er det asparges sæson -jeg tyvstarter da jeg er i totalt forårs humør og bliver så glad af at se på grønne asparges. De er nemme at have med at gøre i køkkenet. De kan dampes, steges, grilles og spises rå. Her har de været en tur i ovnen med Vesterhavsost og så med mynte sauce til. Det er en super nem forret men steger man et par lammekoteletter og serverer til -bliver det en perfekt hovedret.

Grønne asparges med mynte

Ingredienser

  • (6 personer)
  • 1,5 dl hvidvinseddike
  • 4 spsk. brun farin
  • 1 stort bundt mynte
  • 2 bundter grønne asparges
  • 100 g vesterhavsost
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Rør hvidvinseddike og farin sammen i en skål. Skyl mynte og nip bladende fra stilkene. Hak mynten helt fint og bland det med eddikeblandingen.
  2. Tænd ovnen på 200 gr.
  3. Skyl asparges og bræk enderne af. Læg bagepapir på en bageplade og fordel aspargesene på pladen.
  4. Riv osten på et rivejern. Dryp aspargesene med olivenolie og drys med revet ost. Krydr med salt og peber.
  5. Rist aspargesene i ovnen på midterste ovnribbe i 10 minutter.
  6. Tænd ovngrillen og ryk pladen op under grillen. Hold godt øje så det ikke brænder på. Grill i 3 minutter. Server myntesauce til de ristede asparges.

Frokost Grøntsager salat

Bowl med quinoa, kål og rødbede

Lad kødet holde fridag en enkelt dag og tilbered en skål med grøntsager der mætter. Jeg er vild med farverne i denne her version – rødbedens skønne og smukke røde farve op i mod avocadoens saftige og vilde grønne farve…..

Velbekomme!

Quinosalat med kål og avocado

Ingredienser

  • Quinoa med stegte broccoliasparges, rødbedespaghetti og avocado.
  • (4 personer)
  • 150 g rød quinoa
  • 250 g broccoliasparges
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk chiliflager (Urtekram)
  • 200 g rødbede
  • 2 avocado
  • 2 håndfulde rødbedblade
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g ristede hampefrø
  • 4 spsk sesamolie
  • 2 lime
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl quinoa under koldt vand. Kog quinoa i saltet vand i 10-12 minutter. Hæld vandet fra og afkøl med koldt vand.
  2. Skyl og skær det nederste fra broccoli aspargeserne.
  3. Opvarm olie på en pande. Steg broccoliasparges i med chiliflager, salt og peber ved høj varme i 4-5 minutter. Ryst panden undervejs, så de bliver stegte på alle sider.
  4. Skræl rødbeder og skær i strimler med en spiral slicer eller brug en mandolin.
  5. Kom kogt quinoa i bunden af hver skål. Fordel de stegte broccoliasparges og strimlet rødbede i hver skål.
  6. Halver avocadoer og skær hver halve i skiver. Skyl rødbede blade. Kom avocado i skålene sammen med rødbedeblade. Drys med ristede hampe- og sesamfrø.
  7. Rør sesamolie sammen med saft fra 1 lime. Krydr med salt og peber. Fordel dressingen over hver anretning. Pynt med en halv lime til hver.

Grøntsager jul salat

Julet linsesalat

 

Tiden flyver og lige om lidt er det jul. Her kommer en hurtig opskrift på en skøn og sprød linsesalat som smager julet og godt. Det er også en salat der mætter fordi den indeholder rødbede og linser, den er sprød fordi der er tilsat rå bolsjebeder, blegselleri og rødkål. Den er julet fordi der er appelsin og nøddeolie….. 😋👌🏻❤️

Bon appetit!

 

Julet linsesalat

Ingredienser

  • 200 g grønne linser fra Puy
  • 2 appelsiner
  • 3 stilke blegselleri
  • 200 g rødkål
  • 1 bolsjebede
  • 1 bundt mynte
  • 6 spsk hasselnøddeolie
  • 1 spsk æbleeddike
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Skyl linserne under koldt vand. Kog dem i saltet vand i 15 minutter til de er møre og med et let bid. Hæld vandet fra og afkøl dem under koldt vand.
  2. Skær skallen af appelsinerne og skær dem herefter i tern.
  3. Skyl blegselleri og skær dem i tern. Snit rødkål helt fint. Skræl bolsjebeden og skær den i tynde skiver eller brug en mandolin. Skær dem herefter i tynde stave. Skyl og hak mynten.
  4. Bland alle de hakkede grøntsager sammen med de kogte linser på et fad.
  5. Rør nøddeolie sammen med æbleeddike, salt og peber. Hæld dressingen over salaten.