Category Archives: brød

brød Frokost hovedret salat snack

Club sandwich

FE 15uge x 2014 Hverdagsmad_Side4A

Foto: Line Falck

En gammel kending der aldrig går af mode…..I nogle clubs er der karry i mayoen og det er jeg personligt ikke vild med så karry indgår ikke i min version. Skal det være helt rigtigt så skal tomaten flås – det har jeg sprunget let og elegant henover. Det vigtigste for mig i en club er at den skal kunne spises med fingerne og den er til at bide i uden at det hele falder fra hinanden. Hoteller med en god bar har inspireret mig igennem årene til et lave club sandwich igen og igen – en klassiker jeg altid vil være vild med……

 

Club sandwich

Ingredienser

  • 2 kylling bryster
  • 8 skiver bacon
  • 1 spsk sennep
  • 12 skiver groft toast brød
  • 4 spsk mayonnaise (f.eks. Hellmanns)
  • 1 bakke blandede salater
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater
  • 4 hårdkogte æg
  • Emmentaler

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200°. Smør kylling brysterne med sennep og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie. Steg brysterne møre i 20-25 minutter. Læg bacon på bagepapir på en bageplade. Bag baconen sprød i ovnen i 10-12 minutter. Skær tomat og æg i skiver.
  2. Rist brødet. Smør brødet med et tyndt lag mayonnaise. Skyl og slyng salaten tør. Læg en lille håndfuld blandet salat på den nederste brødskive, efterfulgt at par tomatskiver, bacon og skiveskåret kylling. Læg en skive brød på og fortsæt med ost og hårdkogt æg slut af med en skive toast på toppen. Skær ”clubben” i 2 trekanter og stik en tandstik igennem hver. Det holder på det hele!
  3. Server evt. en blandet grøn salat og pommes frites til.

Bagværk brød jul sødt

Luciaboller

Maries Jul 9 Hi res

 

foto: Jakob Helbig

En svensk juletradition

Luciaboller eller ”lussekatter”, som svenskerne kalder dem, er urgamle svenske julebrød – de er uløseligt forbundet med julen for alle svenskere. De spiser dem på Luciadagen (13. december) og juleaftens morgen. Luciaboller fremstilles af en fed gærdej, som i den traditionelle opskrift er krydret med safran. Rosiner indgår i dejen eller bruges som pynt. Ud over safran i dejen er det specielle ved Luciabollerne selve udformningen. Man triller dejen til fingertykke pølser, der formes til S’er. Herefter laver man forskellige figurer ved at sætte 2, 3 eller flere S’er sammen. Figurerne minder om de mønstre, vi kender fra vikingetidens udsmykninger.

Oprindeligt stammer ideen om lussekatter faktisk fra Tyskland, hvor de blev kaldt djævlekatte. Det siges, at man formede lussekatterne til solkors (formet af 2 S’er) og tilsatte det solgule safran for at lokke solen tilbage og skræmme den lyssky Lucifer væk.

Se med i TV2-Frihuset  i aften kl. 20.30 når jeg bager sammen med Thomas Uhrskov i Danmarks mest julepyntede studie.

Luciaboller

Ingredienser

  • Tid: 25 minutter
  • Bagetid: 10 minutter
  • Antal: Ca. 25 styk*
  • 50 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1 knivspids gurkemeje og/eller 1 g safran
  • 1½ dl sukker
  • 200 g smør
  • 6 dl mælk
  • ca. 1 kg hvedemel
  • rosiner til pynt
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  1. Smuldr gæren i en bageskål. Tilsæt salt, gurkemeje og/eller safran samt sukker.
  2. Smelt smørret i en gryde ved svag varme, og tilsæt mælken. Når blandingen er fingervarm, hældes den over gæren. Rør gæren ud i mælkeblandingen.
  3. Rør melet i lidt ad gangen. Ælt dejen godt, til den er glat og smidig. Lad dejen hæven tildækket et lunt sted i 30 minutter.
  4. Del dejen i mindre stykker, som rulles til fingertykke pølser og formes som bogstavet S. Pynt med en rosin i hver ende af S’et. Læg S’erne oven på hinanden 2 og 2, så de danner et kryds.
  5. Lad luciabollerne hæve i 30 minutter på en plade beklædt med bagepapir.
  6. Tænd ovnen på 225°, og lad den blive varm.
  7. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 10 minutter, til de er gyldne. Afkøles på en bagerist.
  8. Tips: Gurkemeje giver luciabollerne en flot gul farve, men smager ikke af noget. Safran farver knap så meget, men giver til gengæld en karakteristisk smag.
  9. *) Dejen kan også bruges til et julebrød. Ælt 100 g rosiner i dejen. Form dejen til et brød eller kommer det i en brødform. Pensl brødet med æg og drys med perlesukker. Bag brødet i en 180° forvarmet ovn i ca. 25-30 minutter til det er gyldent . Afkøles på en bagerist.
 

 

Følg den søde svenske tradition, og byd på friskbagte luciaboller den 13. december. Form dem som de klassiske ”lussekatter” (to S’er lagt oven på hinanden som et kryds), eller lad fantasien få frit spil, og lav forskellige små figurer af dejen.

 

Bagværk brød

Brød bagt i gryde fra Le Creuset

Grydebrød

 

Har været forbi Le Creuset butikken i dag, i Pilestræde i København. ER fuldstændig vild med deres produkter i et væld af smukke farver.
Det kræver lidt tid og planlægning hvis du koldhæver – har du mindre tid så lad dejen hæve et lunt sted i mindst 1 time eller til dejen har dobbelt størrelse.
Du vil opleve det mest fantastiske brød……med sprød skorpe og super blød krumme! Rigtig god weekend…….

Grydebrød

Ingredienser

  • 10 gr gær
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk honning
  • 5 dl koldt vand
  • 6-700 gr fin durummel

Sådan gør du

  1. Smuldr gær i en bageskål, drys salt over og tilsæt honning. Hæld vand i og rør til gæren er opløst. Tilsæt melet lidt efter lidt mens der røres.
  2. Det handler om at røre deje rigtig længe og dejen skal være klistret som tyggegummi.
  3. Husk at dejen skal være klistret! Hellere for lidt end for meget mel!
  4. Læg dejen i en skål, drys lidt mel over og dæk til med film. Sæt skålen i køleskabet og lad dejen hæve i 12-15 timer og gerne længere.
  5. Tænd ovnen på 250 gr og opvarm gryden. Hæld dejen ned i den varme gryde.
  6. Læg låg på og sæt gryden i ovnen. Bag brødet i 30 minutter med låg på. Skru ned til 225 gr og tag låget af gryden. Drys mel over brødet. Bag brødet i 20-25 minutter uden låg. Tag gryden ud af ovnen og vip brødet ud på en bagerist. Oplev nu det mest fantastiske brød......Sprød skorpe og super blød krumme!
  7. Afkøl brødet på en rist før det skæres og spises

brød Dessert marmelade morgenmad sødt

Arme riddere med solbær og mascarpone

Arme riddere eller french toast det er navne der giver mig mundvand. Har ligget underdrejet af bihulebetændelse hele ugen og er først nu ved at komme tilbage til overfladen…..Har bare vildt lyst til stærke syltede solbær der giver mig et C-boost.
Opskriften er super til brunch men også som en dessert efter en god middag.


Arme riddere med solbær og mascarpone

Syltede solbær

300 gr frosne solbær

2 lys rør sukker

2 stjerneanis

1 vaniljestang

1 citron

Optø solbærrene og hæld dem i en gryde med rørsukker, stjerneanis og en flækket vaniljestang. Tilsæt reven skal af en citron. Kog det hele sammen uden låg i 20-25 minutter. Afkøl de syltede solbær før de hældes på glas.

6 skiver sødmælks franskbrød

4 æg

3 spsk mælk

25 gr smør

2,5 dl mascarpone

1 vaniljestang

3 spsk florsukker

Pisk æggene sammen med mælk i en dyb tallerken. Læg en brødskive i blød i det sammenpiskede æg. Vend skiven efter et minut. Det er vigtig at brødet får tid til at suge ægget til sig. Opvarm smør på en pande og rist brødskiverne efterhånden som de har været en tur i ægget, til de er gyldne og sprøde. Skær skiverne i trekanter.

Rør mascarpone med florsukker. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og rør dem i mascarponen.

Anret de arme riddere med mascarponecreme og syltede solbær.

TIP: Det er en fordel at riste de arme riddere lige inden de skal spises. De skal serveres lune, så er oplevelsen størst!!

Bagværk brød morgenmad

Brød med tørret frugt og nødder

Frugtbrødet her er hurtigt bagt. Det smager skønt med smør. Spis det til morgenmad eller om eftermiddagen til en kop te.
God pinse…….!
Frugt brød

50 gr havregryn

3 dl mælk

250 gr hvedemel

2 tsk bagepulver

75 gr brun farin

125 gr blandede tørrede bær f.eks blåbær, kirsebær, tranebær

50 gr tørrede æbletern

1 tsk stødt kanel

3 spsk honning

1 æg

3 spsk grofthakkede mandler

2 spsk grofthakkede mandler til at drysser over brødet

Kom havregryn i en skål. Hæld mælk henover. Lad det trække i 30 min.

Tænd ovnen på 180 gr. Smør en brødform (1 liter) eller for den med bagepapir

Si mel og bagepulver ned i en skål. Tilsæt havregryn, tørrede bær, farin, kanel, honning, æg og mandler.

Rør godt rundt.

Kom dejen i en brødform strø resten af mandlerne henover brødet.

Bages i 45 min. Afkøles brødet på en bagerist før det tages ud af formen.