hovedret kød snack

Hotdog med det hele…..

VM i fodbold er startet og fodbold feberen raser på fulde blus….Vi følger Danmark og håber på det bedste. I disser tider er en “stadionplatte” den rette mad -når man skal heppe og følge med på skærmen. Tilbereder du selv tilbehøret til din hotdog bliver det jo næsten som gourmet. Da jeg ikke sidder helt så klistret foran skærmen som andre i familien, nyder jeg at gå i baggrunden og gør klar til en “stadionplatte”

God fornøjelse derude og jeg krydser fingre for Danmark..🙏🏻⚽❤🇩🇰🤗

Hotdog med det hele!

Ingredienser

  • 4 grillpølser
  • 4 hotdog brød
  • Tomatchutney:
  • 1 kg tomat
  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 æbler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 100 g mørk muscovado rørsukker (smager lidt af lakrids)
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. 5-spice krydderi
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 spsk. grov sennep
  • 1 tsk Worcestershire sauce
  • 3-4 soltørrede tomater
  • Saltede agurker:
  • 800 gr agurk
  • ½ liter lagereddike
  • 300 gr sukker
  • 75 gr havsalt
  • 1 spsk dildfrø eller 1 krone skærmdild
  • 1 spsk hvid peberkorn
  • Syltede rødløg:
  • 2 rødløg
  • Lage:
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk salt
  • Peber friskkværnet
  • 1 tsk fennikelfrø
  • Ristede løg:
  • 2 løg
  • 3 dl mel
  • 1 spsk. havsalt
  • 2 spsk. bagepulver
  • 2 æg
  • 1 liter fritureolie

Sådan gør du

  1. Skyl tomaterne. Skær dem i kvarte og fjern kernerne. Skær løg, hvidløg og æbler i mindre stykker.
  2. Opvarm olien i en gryde. Svits løg og hvidløg i nogle minutter. Tilsæt tomater og æbler sammen med de resterende krydderier. Rør godt i gryden. Skær de soltørrede tomater i mindre stykker og kom dem i gryden.
  3. Læg låg på gryden. Bring det hele i kog. Skru herefter ned for varmen, og lad det simre i små to timer, til det hele er moset og tyktflydende.
  4. Skyl agurkerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i rent sylteglas.
  5. Hæld lagereddike, sukker og havsalt i en gryde med krydderierne. Kog lagen op til sukker og salt er opløst.
  6. Afkøl lagen og når den er helt kold hældes den over agurkerne.
  7. Luk glasset til og stil agurkerne på køl i en nogle dage før de skal spises. Holder sig længe på køl.
  8. Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog ingredienserne til lagen op så sukker og salt er opløst. Afkøl lagen.
  9. Læg løgene i et patentglas og hæld den afkølede lage over.
  10. Skær løget i tykke skiver og del dem i ringe.
  11. Bland mel med salt og bagepulver. Pisk æggene sammen.
  12. Kom friture olien i gryden og opvarm den til olien bruser om en spisepind når man dypper den i olien.
  13. Vend løgringene i mel og æg og igen i mel. Steg dem sprøde i olie. Læg dem på fedsugende papir.
  14. Læg pølser på grillen og steg i nogle minutter på hver side.
  15. Lun pølsebrødene.
  16. Saml din hotdog med tomatchutney, saltede agurker, syltede rødløg og ristede løg.
  17. Tilbehøret rækker til flere end 4 hotdogs. Det hele på nær de ristede løg kan holde sig på køl i mindst 14 dage.

 

 

Frokost Grøntsager hovedret kød

Burger med blå ost og bacon

 

Er i burger humør…..Det er nemt og smager altid dejligt! Jeg er vild med at “bygge” min egen burger. Det er kun fantasien der sætter grænsen om det skal være den helt klassiske burger, om det skal være med fisk eller i en veggie udgave.

God fornøjelse med at bygge din egen burger…..Spar ikke på smørelse, urter og sprøde grøntsager.

 

Burger med blå ost og bacon

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 500 g hakket oksekød
  • 75 g blå ost (f.eks. Castello)
  • 1 lille rødløg
  • Salt og peber
  • 200 g bacon
  • 1 bundt radiser
  • 2 hjertesalat
  • 4 burgerboller
  • Syltede rødløg
  • 2 rødløg
  • Lage:
  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 spsk salt
  • Peber friskkværnet
  • Ostecreme:
  • 75 g blå ost (f.eks Castello)
  • 2 dl mayonnaise
  • 1 spsk sennep
  • 1 tsk Worcestershiresauce
  • 1 bundt purløg

Sådan gør du

  1. Kom hakket kød i en skål. Skær den blå ost i små stykker. Rør osten i kødet sammen med salt og peber.
  2. 2. Pil og hak rødløg helt fint og rør det i kødet. Form kødet til 4 bøffer. Steg eller grill bøfferne i 3 minutter på hver side.
  3. Syltede rødløg:
  4. Pil løgene og skær dem i tynde både. Kog eddike, salt og sukker sammen til en lage, Den er klar når sukkeret er opløst.
  5. Læg løgene i et patentglas og hæld lagen over.
  6. Ostecreme:
  7. Mos osten med en gaffel og rør den sammen med mayonnaise, sennep og Worcestershiresauce. Hak purløg og rør i cremen.
  8. Anret det hele på et stort fad eller bræt og saml din burger ved bordet. Lun burgerbollerne lige før servering.

fisk forret Frokost

Grillet jomfruhummer med Pernod og tomatsalat

Jomfruhummer er en genial spise…..Er vild med dem på mange måder! De er hurtigt tilberedt om det er i gryden eller på grillen – taler vi kun om minutter før de er klar til ganen.

Med denne her opskrift, hvor man blander Pernod i en marinade, er jeg helt vild med. Det klæder bare jomfruhummer at få smag af anis som stammer fra Pernod!

God fornøjelse ude i sommerlandet!

Grillet jomfruhummer med Pernod og tomatsalat

Ingredienser

  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. paprika
  • 1 dl Pernod eller Richard
  • 8 rå jomfruhummere
  • 250 g små tomater
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt purløg
  • 1 lime
  • 3 forårsløg
  • 5 spsk. koldpresset jomfruolivenolie
  • salt og peber

Sådan gør du

  1. Varm olivenolien op på en pande. Pil og hak hvidløg. Sautér hvidløget i olien. Tilsæt paprika og Pernod. Kog det ind til en tyk sovs. Stil marinaden til side.
  2. Flæk jomfruhummerne. Start med at skære fra hovedet ned til halen med en stor skarp kniv. Fjern mavesækken oppe i hovedet, og fjern tarmen i halen. Læg jomfruhummerne i en stor bradepande. Pensl dem med marinaden.
  3. Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Hak koriander og purløg fint, og bland sammen med tomaterne. Skyl lime og riv skallen over tomaterne. Skyl og snit forårsløgene fint, og bland dem i tomaterne. Pres limesaft udover, og tilsæt 5 spsk. god koldpresset jomfruolivenolie. Krydr med salt og peber.
  4. Grill jomfruhummerne på en grill eller i ovnen ved 250 gr i 6-7minutter. Hold øje med dem! Anret jomfruhummer med tomatsalat og server godt brød til.

fisk forret snack

Krabbe toast

 

Krabbe toast er en af mine favoritter til den blå time…..Drinks tid er bare det bedste jeg ved med masser af små hapsere af den ene og den anden slags. Her er der opskrift på en ægte sommer klassiker med ny kogte krabbeklør, ærter, agurk og avocado!

God Pinse og lad pinsesolen danse….☀☀☀☀☀

Krabbe toast

Ingredienser

  • (4 personer)
  • 1 kg krabbeklør
  • 1 bundt dild
  • 1 spsk. havsalt
  • 1 tsk. sukker
  • 1 stor fennikel (el. 2 små)
  • ½ agurk
  • 1 håndfuld bælgede ærter
  • 3 spsk. olivenolie
  • saft fra 1 lime
  • havsalt og peber
  • 1 avocado
  • 4 skiver ristet landbrød

Sådan gør du

  1. Kog krabbekløerne i kogende vand tilsat dild, havsalt og sukker. Kog klørene i 20 min., og sluk herefter for varmen. Lad klørene stå og trække i 30-35 min. Hæld vandet fra, og afkøl klørene.
  2. Brug bagsiden af en ske til at slå på klørene, ligesom når man skal slå hatten af et æg. Brug en hummergaffel til at tage kødet ud af kløerne.
  3. Snit fennikel helt fint på et mandolinjern. Skær agurken i tynde skiver på mandolinen. Bland fennikel og agurk sammen med ærter.
  4. Vend krabbekødet i salaten. Dryp med oliveolie og limesaft. Krydr med salt og peber.
  5. Halver avocadoen, tag kødet ud, og skær det i tynde skiver. Læg avocadoskiver på brødet. Kom krabbesalaten ovenpå.
  6. Tip
  7. Er skøn som en let forret eller appetizer til et glas køligt hvidvin.

Bagværk bær Dessert Kager sødt

Palova

På en blå mandag trænger man til kage❤ jeg gør i hvertfald😋☺ – Jeg er vild med palova! Australiens national kage – sprød og sej marengs blandet med bær og flødeskum er en herlig kombo❣Her er den i en pink og total girly version……

 

Pavlova

Ingredienser

  • (1 stk.)
  • 6 æggehvider
  • 300 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. maizena
  • 3 spsk. hindbærstøv (Mill&Mortar)
  • 2,5 dl fløde
  • 250 g jordbær
  • 250 g hindbær
  • 250 g blåbær
  • Pynt: mynteblade og rosenblade

Sådan gør du

  1. Pisk æggehvider stive. Tilsæt flormelis lidt efter lidt, mens der piskes. Pisk vaniljesukker, maizena og hindbærstøv i dejen. Tænd ovnen på 120gr. Kom bagepapir på en bageplade. Kom marengsdejen ud på pladen og form den til en rund kage med en fordybning i midten. Kom pavlovaen i ovnen, og bag den i 1 time. Afkøles på en bagerist. Kom marengsbunden over på et fad. Pisk fløden til skum, og fordel skummet på marengsbunden. Skyl og rens jordbær, og skær dem i kvarte. Skyl blå- og hindbær. Tør bærrene i et viskestykke. Fordel alle bærrene på kagen. Pynt med mynteblade og rosenblade.
  2. Tip: Brug rosenblade fra egne roser, der ikke er sprøjtet. Det er kun til pynt, og er ikke et must!