Grillet flæskestegs burger

150619-07

 

Har du tid så grill din flæskesteg! Det kan anbefales og det smager ubeskriveligt godt i en god surdejsbolle med coleslaw af spidskål, rødkål og ristede hasselnødder……

En anderledes burger!

Grillet flæskestegs burger

Ingredienser

  • flæskesteg i ovn:
  • 1 ½ kg flæskesteg uden ben og med ridset svær
  • 2 spsk groft køkkensalt
  • 4-5 laurbærblade
  • 2 gulerødder
  • 2 skalotteløg
  • 5 dl vand
  • Flæskesteg på grill:
  • 1 flæskesteg uden ben 11/2 kg med ridset svær
  • 2 spsk groft køkkensalt
  • 4-5 laurbær blade
  • 3 rosmarinkviste
  • Coleslaw:
  • 250 g rødkål
  • 250 g spidskål
  • 2 æbler
  • 100 g hasselnødder
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 6 spsk. nøddeolie
  • Salt og peber
  • 4 boller
  • 4 spsk. mayonnaise
  • 1 spsk. Dijon sennep

Sådan gør du

  1. Læg flæskestegen på en ovnrist over en bradepande.
  2. Tjek, at sværen er ridset dybt – hvis ikke så gør det med en skarp kniv. Gnid sværen med salt, og stik laurbærblade ned i rillerne.
  3. Skræl gulerødderne, pil løgene, og læg dem i bradepanden. Hæld vandet ved. Sæt bradepanden i en kold ovn, og tænd den på 200°.
  4. Lad flæskestegen stege i 1½ time.
  5. Tjek, om sværen er sprød. Hvis den ikke er, så tænd for ovnens grill, og grill stegen i ca. 5-6 minutter ? hold øje med, at den ikke bliver brændt.
  6. På grill:
  7. Det er nemt at fremstille flæskesteg på en grill! Det havde jeg aldrig troet! Det er nemt fordi når stegen er sat over er der kun et at gøre og det er at vente til det er færdigt!
  8. Når man skal grille stege skal man bruge den indirekte metode.
  9. Start med at bruge en grill-starter (Jeg har brugt en Weber) Læg kul i og brug tændvæske eller optændingsblokke. I bunden af grillen stilles en foliebakke til opsamling af kødsaft og fedt. Sæt kulbægerne i hver side af grillen. Når ilden har fået fat venter man i ca. 30-40 minutter til kullene er glødende. Hæld så de glødende kul i ” skufferne” i hver side af grillen. Sørg for at spjæld for oven og i låget er åbne.
  10. Læg flæskestegen i en rist (fås hos Weber). En gylden regel er; lad være med at løfte låget for at kigge til stegen. Hver gang man løfter låget forsvinder der meget varme ud til gråspurvene. Grillen holder temperaturen bedst når man ikke løfter låget!
  11. Læg flæskestegen på en rist over en bradepande. Gnid den med groft køkkensalt. Sæt laurbærblade og rosmarin i mellem sværen.
  12. Lægges stegen direkte på grillen eller i en rist er det vigtigt at der er placeret en foliebakken under stegen til opsamling at kødsaft og fedt. Man kan også lægge stegen i en foliebakke og stege den på samme måde og få et lige så godt resultat. grilltid: 2- 2 ½ time
  13. Snit kålen helt fint i strimler. Skær æblerne i tynde fine både.
  14. Rist hasselnødderne på en pande i 2-3 minutter til de begynder at dufte. Afkøl dem og hak dem groft.
  15. Vend den snittede kål, æblebåde med æbleeddike og nøddeolie. Krydr med salt og peber. Vend de hakkede nødder i salaten.
  16. Lun bollerne og flæk dem. Rør mayonnaise sammen med sennep. Smør boller med mayo og fyld dem med coleslaw og skiver af flæskesteg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.