Burger med rødbedebøf

Erstat “hakkebøffen” med en “rødbedebøf” og bliv overrasket over, hvor godt det smager! Smukke farver kommer frem i din burger fyldt med grøntsager. Lad koen holde fridag…..

Velbekomme!

Burger med rødbedebøf og avocado

Ingredienser

  • Bøf:
  • 150 g rød quinoa
  • 300 g rødbede
  • 3 æg
  • 100 g blød gedeost
  • 4 spsk. fuldkornsmel
  • olie til stegning
  • Fyld:
  • 2 avocado
  • 1 lime
  • salt og peber
  • 2-3 dråber tabasco
  • 4 burgerboller
  • 2 stk. hjertesalat
  • 1 rødløg
  • 4 spsk. mayonnaise

Sådan gør du

  1. Skyl quinoa under rindende koldt vand. Kom quinoa i en gryde, og dæk med vand. Kog quinoa i 10-12 min. Hæld vandet fra, og afkøl med koldt vand.
  2. Skræl rødbeder, og riv dem på et rivejern. Bland revet rødbede med kogt quinoa. Pisk æg sammen, og brug en gaffel til at blande dem med gedeosten. Tilsæt fuldkornsmel. Bland godt sammen. Form til fire bøffer.
  3. Opvarm olie på en pande. Steg ”bøfferne” ved moderat varme i 4-5 min. på hver side.
  4. Mos avocado med en gaffel sammen med saft fra lime. Tilsæt salt, peber og tabasco.
  5. Lun burgerbollerne. Skyl salaten. Pil rødløg og skær i ringe. Flæk bollerne, og smør mayonnaise på den underste bolle. Læg et lag salat og herefter rødbede bøf. Læg et lag avocado og herefter rødløg. Læg burgeren sammen.
  6. Tip: Er man ekstra sulten, så lav en burger med to rødbedebøffer. Erstat evt. gedeosten med feta.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.